Spiritual Care (åndelig omsorg)
Et uddannelses - og træningsprogram under Rigpa
Rigpas program for åndelig omsorg er inspireret af ”Den
tibetanske bog om livet og døden”, og anvender den buddhistiske lære om
medfølelse og visdom på en praktisk måde for at hjælpe dem, der står
overfor sygdom og død, - deres familier og omsorgspersonale. Dette
program, der er skabt for folk af enhver tro, tilbydes i syv europæiske
lande, samt De Forenede Stater, Canada og Australien.
”For at inspirere til en stille revolution i hele den måde vi ser på
døden og omsorgen for de døende og hele den måde vi ser på livet og
omsorgen for de levende.” Sogyal Rinpoche.
Der er et bredt anerkendt behov i nutidens samfund for at udvikle mere
effektive måder til at imødekomme de åndelige, følelsesmæssige og fysiske
behov hos mennesker, som står overfor døden eller en alvorlig sygdom. På
trods af store fremskridt i den medicinske teknologi, står vi stadig
tilbage med fundamentale spørgsmål vedrørende grænserne mellem liv og død,
som ikke kan besvares fyldestgørende ved hjælp af hverken tekniske eller
videnskabelige løsninger alene.
http://www.spcare.org/
Rigpa Shedra
Essentielle buddhistiske studier.
Forening af studier og praksis
Udviklingen af et omfattende studieforløb er en hovedbestanddel i
virkeliggørelsen af Sogyal Rinpoche’s vision om en autentisk buddhistisk
vej i Vesten. Rigpa’s første shedra eller læreanstalt blev etableret i
2000 på det vigtigste retrætecenter Lerab Ling i det sydlige Frankrig.
Shedra’ens program, der gennemgående afspejler et dybereliggende Dzogchens
perspektiv, leder de studerende mod en erfaringsmæssig indsigt i den
traditionelle læres essentielle mening. Som Sogyal Rinpoche har sagt,
vores studier ”skal udføres med henblik på praksis”, med intentionen om
at skabe ”lærde yogi’er og praktiserende lærde”.
http://www.rigpashedra.org/