Se også
www.rigpa.org
Tibets
buddhistiske tradition strækker sig over 2500 år tilbage til Buddhas tid.
Buddhismen blev ført til Tibet af den store mester Padmasambhava i det 8.
århundrede, og dens filosofi og videnskab om sindet er blevet overleveret
fra mester til elev i en ubrudt linie op til vore dage. I dag gavner disse
traditionelle belæringer utallige mennesker verden over og værdsættes også
af videnskabsmænd, filosoffer, åndelige ledere og andre lærde.
I
over 35 år har Rigpa spillet en stor rolle i formidlingen af den
tibetanske Buddhisme for den moderne verden. Rigpa følger
Nyingma-skolens praksis og dens Dzogchen anvisninger, men har altid
haft en åben holdning til alle spirituelle veje og trosretninger.
Lærere fra alle de tibetanske traditioner, såvel som fra Theravada og
Zen, har været inviteret til at undervise i Rigpas centre og på
Rigpa-retræter.
Rigpa har sponsoreret belæringer af H.H. Dalai Lama, som er overhovedet
for de fire skoler i Tibetansk Buddhisme, samt flere af de største mestre
fra vores tid. I 1989 inviterede Rigpa H.H. Dalai Lama til San José i
Californien, hvor han underviste 5.500 mennesker i Dzogchen. I 1990 gav
Kyabjé Dilgo Khyentse Rinpoche 1.500 mennesker vigtige
Dzogchen-anvisninger på Rigpas sommerretræte i nærheden af Grenoble i
Sydfrankrig og i tilgift bemyndigelser til en række centrale
Vajrayana-praksisser inden for Nyingma. I september 2000 havde Rigpa æren
af at invitere H.H. Dalai Lama til Golfe du Lion regionen i Sydfrankrig,
hvor han underviste 10.000 mennesker. På Lerab Ling , Rigpas hovedcenter,
udførte hans munke fra Namgyal Klostret en Drupchen, en stærk rituel
praksis for fred, og Hans Hellighed gav bemyndigelse til over 1000
forsamlede Sogyal Rinpoche-elever til at praktisere Yang Nying Pudri, en
Vajrakilaya-praksis, som inden for Nyingma tjener som yidam-praksis.
Centre
Lerab Ling
Lerab Ling, Rigpa's internationale hovedcenter, ligger med udsigt over en
afsondret dal på det afsidesliggende L'Escandorgue plateau i
Languedoc-Roussillon regionen i Sydfrankrig. Centret, som blev grundlagt i
1991, tilbyder retræter og weekend-kurser, som primært ligger i de tre
sommermåneder. Lerab Ling er blevet velsignet af mange eminente tibetanske
mestre, som har besøgt stedet, bl.a. H.H. Dalai Lama, H.H. Sakya Trizin,
Kyabjé Penor Rinpoche, Kyabjé Trulshik Rinpoche og Kyabjé Jikmey Phuntsok.
I september 2003 påbegyndtes et større byggeprojekt på Lerab Ling. De
første spadestik blev taget for at skabe et traditionelt tibetansk tempel,
som nu står færdigt. Det huser bl.a. et undervisningscenter, et bibliotek,
en gæstebolig for besøgende lamaer og en samling af hellige genstande og
kunstværker.
http://www.lerabling.org
Dzogchen Beara
Højt oppe på en klippeside af Beara halvøen i det sydvestlige Irland, med
udsigt over det Atlanterhavet, ligger Dzogchen Beara, Rigpas center for
individuelle retræter. Disse kan strække sig over længere perioder og
eventuelt foregå i delvis isolation. Den intensive og lukkede et-års
retræte finder også sted her. Dzogchen Beara afholder ligeledes offentlige
kurser og seminarer og er samtidig center for trænings- og uddannelses
aktiviteter indenfor ”The Spiritual Care Project” (Det Spirituelle
Omsorgsprojekt)
http://www.dzogchenbeara.org/.
Center for Wisdom and Compassion og Tenzin Gyatso Institute
Rigpa USA har udført et stort stykke arbejde for at etablere Centret
for Visdom og Medfølelse i Nordamerika -– på tibetansk, Tongnyi Nyingjé
Ling, samt Tenzin Gyatso-instituttet. De to centres formål er at
bevare og gøre den rigdom tilgængelig, som belæringerne fra den
tibetansk buddhistiske tradition tilbyder -- i en så åben og bred form
som muligt, som stemmer overens med moderne menneskers de liv og behov.
Centret for Visdom og Medfølelse er tænkt som et sted, hvor man kan
trække sig tilbage til smukke og naturlige omgivelser, i et roligt og
nemt tilgængeligt område tæt på New York City. Centrenes aktiviteter
vil gøre det muligt for den unikke tibetanske visdoms-kultur at slå
rødder og blive videreført i Nordamerika.
Tenzin Gyatso-instituttet: http://www.tenzingyatsoinstitute.org/index.php
Center for Wisdom and Compassion: http://www.tenzingyatsoinstitute.org/index.php/tongnyinyingjeling
ZAM
Sogyal Rinpoche har ofte talt om sin vision om at formidle den
buddhistiske lære til mennesker på den mest passende og tilgængelige måde.
Et aspekt af denne vision er at gøre belæringerne tilgængelige via
forskellige medier. ZAM er blevet etableret med dette som formål. Ordet
ZAM betyder ”ting der mødes på en god måde”, hvilket er ZAMs sigte.
ZAM er Rigpas audiovisuelle gren, og ligesom ZAM katalogiserer og
opbevarer al Rinpoches undervisning, redigerer og udgiver de også audio-
og videobånd med udvalgte belæringer, og gør dem tilgængelige for så bredt
et publikum som muligt. Disse bånd skaber grundlag for fortløbende studier
og er til stor støtte i dagliglivet.
På nuværende tidspunkt har Rigpas internationale arkiv katalogiseret mere
end 9000 audiobånd, 3000 videobånd og 3500 transskriptioner af belæringer.
Denne usædvanlige rigdom inkluderer bl.a. mange belæringer, som blev givet
af den første generation af store mestre, der besøgte Vesten. Der er nu
lanceret et bevaringsprogram med henblik på at overføre disse belæringer
til CD.
Rigpa superviserer redigeringen og offentliggørelsen af Sogyal Rinpoches
belæringer samt belæringer givet af mestre på Rigpas invitation og
opfordring. Desuden oversætter man praksistekster, udgiver tidsskrifter og
en tibetansk kalender.
http://www.zamstore.com/