Dette er en såkaldt FAQ (Frequently Asked Questions), udarbejdet af Rigpa
Danmark. Hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan se besvaret nedenfor,
er du velkommen til at kontakte os.
Generelt om
buddhisme og om Rigpa International
Om Rigpa Danmark mm.
Om Sogyal Rinpoche
Generelt om
buddhisme og om Rigpa International
Hvad betyder
”Rigpa”?
Rigpa er tibetansk og
betyder "intelligens" eller "årvågenhed". I de såkaldte
Dzogchen-belæringer betyder det "sindets inderste natur", grundlaget for
den højest mulige erkendelse.
Rigpa er også navnet på
et internationalt netværk af 108 centre og grupper i 17 lande rundt
omkring i verden, grundlagt af Sogyal Rinpoche med henblik på at udbrede
den tibetanske buddhisme i Vesten.
Hvad er Rigpa
International og Lerab Ling?
Rigpa International
(www.rigpa.org), stiftet af Sogyal Rinpoche, er et netværk af 108
buddhistiske centre og grupper i 17 lande. Rigpas hovedcenter er Lerab
Ling i Sydfrankrig, hvor et stort, nyt tempel udformet efter traditionelle
tibetanske retningslinjer nu er færdigbygget (www.lerabling.org).
Det nye tempel bliver uden tvivl et fremtidigt centrum for udbredelsen af
den tibetanske visdomslære i Vesten.
Lerab Ling er Sogyal Rinpoches hovedsæde. Selv om han rejser meget rundt
og afholder kurser og retreats mange forskellige steder i Europa, Amerika,
Australien og Asien, opholder han sig med sikkerhed på Lerab Ling hvert år
i sommerperioden, hvor han leder en række forskellige retreats. Se mere
her.
Fra august 2006 vil
flere end 200 af Rinpoches mest erfarne elever gå i treårs-retreat på
Lerab Ling, og Sogyal Rinpoche vil da opholde sig på Lerab Ling hvert år
fra april til november for at lede retreatet.
Hvordan placerer Sogyal Rinpoches måde at undervise i
Budhhas lære sig i forhold til andre tibetanske lærere som f.eks. Dalai
Lama?
Der er fire hovedskoler
inden for Tibetansk Buddhisme, og Sogyal Rinpoche tilhører Nyingma-retningen, mens Dalai Lama tilhører Gelug-retningen, samtidig med
at han – Dalai Lama - er overhoved for alle fire tibetanske retninger.
Der er udelukkende tale
om nuanceforskelle blandt disse retninger. De lægger alle hovedvægten på
bodhicitta; at nå frem til en tilstand af kærlighed til og
medfølelse for alle levende væsener. De er også fælles om at anskue
den buddhistiske vej ud fra tre såkaldte ”fartøjer”: Hinayana, Mahayana og
Vajrayana.
I Hinayana, som
markerer den buddhistiske vejs begyndelse, tilstræber man at rense sindet
for negative og derfor skadelige tendenser. Mahayana drejer sig
også om at rense sindet, men i lige så høj grad om at hjælpe andre, mens
Vajrayana betjener sig af meget avancerede metoder til helt og
aldeles at transformere sindet. Inden for Nyingma-linjen kulminerer
Vajrayana i Dzogchen, hvor mesteren introducerer eleverne direkte til
sindets inderste natur.
De tre fartøjer eller
veje bygger på hinanden. Man kan f.eks. ikke gøre sig håb om at hjælpe
andre, før man har renset sit eget sind, ligesom metoderne i Vajrayana
ikke vil virke effektivt og kan være direkte skadelige, hvis ens
motivation er selvisk.
Sogyal Rinpoche er
Dzogchen-mester og underviser således ofte ud fra et Dzogchen-perspektiv,
selv når han giver Hinayana- og Mahayana-belæringer. Hans belæringer er
bl.a. præget af hans flydende engelsk og evnen til at kommunikere med et
vestligt publikum. Hans tilgang er på samme tid
traditionel og tilpasset en moderne vestlig livsstil. Samtidig er den
ufanatisk og humoristisk, med fokus på at videregive buddhismens centrale
hovedbudskaber tilpasset det publikum, han henvender sig til.
Hvad kan Rigpa
tilbyde?
Rigpa har udviklet et
komplet studieprogram, som tilbyder en grundig indførelse i meditation og
i buddhismens principper og filosofi. På de første trin lægges der
hovedsageligt vægt på at skabe ro og stabilitet i bevidstheden gennem
fokus på åndedrættet via den såkaldte shamatha-meditation.
Senere, hvis man for alvor ønsker at begive sig ind på den buddhistiske
vej, følger en lang række praksisser inden for Hinayana, Mahayana og
Vajrayana. Der er tale om et omfattende studieprogram, som udfoldes både
på retreats og i lokale Rigpa-grupper eller -centre.
Rigpa har særligt
uddannede instruktører, som selv praktiserer og afholder kurser. Der kan
være tale om weekend-kurser eller kurser på ugeaftener. I København
afholder vi som regel kurser på onsdag aftener. Læs mere under
kalender.
Hvorfor meditere?
Der kan være mange
forskellige årsager til, at man ønsker at lære at meditere. Man kan have
en følelse af uro, nervøsitet, stress eller utilfredshed med sig selv og
ønske den form for ro og klarhed i sindet, som meditation kan give. I så
fald kan meditation have en terapeutisk værdi.
Man kan have læst om
meditation og dens gavnlige virkninger. Man er åben og nysgerrig og vil
afprøve, om det holder stik. I så fald kan meditation udvide ens indsigt.
Man kan være nået til
et punkt i sit liv, hvor man har behov for at se sit liv i en større
sammenhæng, ud fra en både filosofisk og meditativ synsvinkel. I så fald
kan meditation have en både terapeutisk og spirituel værdi.
Man kan endelig have
udviklet en direkte interesse for buddhisme p.gr.a. f.eks. rejseerfaringer
– eller andre erfaringer - og læsning af buddhistiske bøger. I så fald er
man måske parat til at bevæge sig ind på den buddhistiske vej for at
afprøve dens muligheder på egen hånd.
Den eneste måde at få
svar på er under alle omstændigheder at prøve sig frem. Meditation
overskrider, hvad man kan tænke eller læse sig til.
Hvad kan man opnå
gennem meditation?
Buddha opnåede
oplysning og udfrielse fra lidelse. Dette kan siges at være endemålet for
meditationspraksis, men på vejen mod dette ultimative mål kan der være
store gevinster, f.eks. i form af mere klarhed, mindre stress, bedre fokus
og koncentration, bedre evne til at være til stede i nuet og større
kærlighed til og medfølelse med andre.
Hvor hurtigt kan man
forvente resultater?
Det varierer meget fra
person til person. Umiddelbart vil det at meditere have en afstressende
virkning, næsten uanset hvordan meditationen forløber. Man vil ofte
opleve, at man bagefter ser dagligdagens problemer i et nyt perspektiv, og
at man både under og efter meditationen er mere nærværende.
På lidt længere sigt
kan buddhistisk praksis højne koncentrationsevnen, skabe mere ro og rum i
bevidstheden, hjælpe til at bryde negative tankemønstre og
handlingsmønstre og ikke mindst – som allerede nævnt - udvikle ens
medfølelse og evne til kærlighed. Resultaterne kommer typisk gradvist og
ikke fra dag til dag, så det er vigtigt at væbne sig med tålmodighed og se
udviklingen som en proces.
Er buddhismen
teoretisk eller praktisk?
Begge dele. Buddhismen
indeholder en meget omfattende teoretisk/filosofisk overbygning, som er en
udkrystallisering af forskellige mestres belæringer gennem de sidste 2.500
år. På den anden side lægges der i buddhismen afgørende vægt på meditation
og - i nogle retninger, herunder Sogyal Rinpoches - det personlige møde
mellem lærer og elev. Det vil derfor være en misforståelse at tro, at man
kan læse sig til oplysning, hvilket undertiden benævnes
"lænestolsbuddhisme". At læse eller høre belæringer kan være særdeles
nyttigt, men da et af de centrale temaer i buddhismen er spørgsmålet om
jeg'et, er man før eller siden nødt til at vende dette spørgsmål mod sig
selv. Dette gøres bl.a. vha. kontemplativ meditation understøttet af
studier og ved at have opmærksomhed på dagliglivets tanker og handlinger.
Er livet virkelig
lidelse?
Ifølge Buddha er livet
lidelse, men det er ikke livet som sådan, der er lidelse, men den måde vi
forholder os til livet på. Denne måde kaldes i Buddhas Lære samsara.
Det er den samsariske måde at leve livet på, som er lidelse, dvs. en
tilværelse baseret på håb og frygt, tilknytning og fastholden som
indgroede og dominerende bestanddele af jeg’et.
Buddhas Lære anviser en
vej ud af denne bundne tilværelse til en i sidste instans fri, grænseløs
og lyksalig eksistens hinsides håb og frygt: Buddhatilstanden, den oplyste
eksistens. Ifølge Buddhas Lære har alle levende væsener
buddha-natur, og det er denne natur, der er grundlaget for
Buddhatilstanden.
Der er derfor ingen som
helst grund til at se Buddhas lære som pessimistisk. Tværtimod. Den
bringer de bedst mulige nyheder.
Om Rigpa Danmark mm.
Hvornår blev Rigpa
Danmark dannet?
Rigpa Danmark blev
dannet i 1995, efter at Den Tibetanske Bog om Livet og Døden var udkommet
på dansk, oversat af Per Pinholt, dansk elev af Sogyal Rinpoche.
Hvordan foregår
undervisningen i Rigpa Danmark?
Rigpa Danmark afholder
nu kurser i meditation og buddhistisk filosofi på forskellige niveauer; se
her.
De faste
undervisningsdage (onsdage) er en en blanding af teori og praksis, hvor
der også lægges vægt på deltagernes personlige refleksioner. Den præcise
form varierer alt efter det konkrete kursus, men der mediteres altid, og
der kan f.eks. indgå gennemgang af en tekst, audio- eller video med Sogyal
Rinpoche og gruppediskussion.
Hvordan og hvor
længe mediterer I?
Det kommer an på,
hvilket kursus vi er i gang med. Men hvis du er begynder, og fokus er på
Shamatha-meditation, bruges typisk 10-15 minutter til hver session,
eventuelt med små stop undervejs. For begyndere er det godt med meget
korte forløb, ofte kun 5 minutter ad gangen, herefter et minuts pause og
så et nyt 5 minutters forløb.
De fleste af os
mediterer ved at sidde på en pude med korslagte ben, men man kan også
sidde på en stol. Det primære er at ryggen er rank.
Er det nødvendigt
med særligt udstyr? Skal man kunne sidde i lotusstilling?
Nej, det er ikke
nødvendigt at sidde i lotusstilling. Hovedsagen er, at ryggen holdes
nogenlunde ret.
Det anbefales at
anskaffe sig en meditationspude, som passer til ens højde, drøjde og
fleksibilitet. Men vi har også et antal puder og tæpper til fri
afbenyttelse i vores lokale. På introduktionskurser eller efter særlig
aftale bliver man undervist i den siddestilling og meditationsteknik, som
Sogyal Rinpoche anbefaler. God meditationsinstruktion er afgørende for et
godt resultat.
Er det nødvendigt at
udføre tibetanske/buddhistiske ritualer og bønner?
Nej, ikke generelt. Men
før en meditation reciteres en motivationsbøn, og efter meditationen en
tilegnelsesbøn. Disse bønner har deres særlige formål, som forklares
udførligt på kurser.
Hvis man vælger at
fortsætte på den tibetanske buddhistiske vej, vil man uundgåeligt blive
involveret i mange forskellige meditationspraksisser. Man vil stifte
bekendtskab med flere bønner og i Vajrayana også med visse ritualer med
klart definerede funktioner.
Er der nogen regler
man skal følge, hvis man begynder at praktisere i Rigpa Danmark?
Der er ingen forbud mod
rygning, alkohol, kød, sex eller andet, selv om buddhismen generelt
anbefaler mådehold. Flere buddhistiske lærere fraråder dog at spise kød,
men der er ikke noget forbud. Det anbefales heller ikke at ryge.
Man forventes at udvise
respekt, når man befinder sig i buddhistiske templer eller alterrum. Man
tager skoene af, før man går ind, og man vender ikke fodsålen mod læreren
eller alteret. Det anses for et tegn på respekt og lydhørhed, at man
sidder rimeligt oprejst og fokuseret både under meditation og belæringer.
Endvidere lægger man ikke dharma-papirer (papirer med Buddhas lære) på
gulvet, da de anses for hellige.
Skal man have læst
Sogyal Rinpoches bog Den Tibetanske Bog om Livet og Døden for at
kunne deltage i undervisningen?
Det er ikke nogen
betingelse, men det kan være en god ide at have gjort sig bekendt med i
hvert fald første halvdel af bogen.
Kræver det en særlig
psykisk robusthed at følge Sogyal Rinpoches belæringer?
Meditation kan være
afstressende og afslappende, men kan også være udfordrende, når der
dukker tanker og følelser op under meditationen. Det kræver megen træning
at forblive koncentreret.
Man behøver ikke være
specielt robust for at deltage i undervisningen, da instruktørerne
tilpasser undervisningen efter elevernes niveau og har forståelse for, at
al begyndelse er vanskelig. Du kan altid henvende dig personligt til en af
instruktørerne, hvis du får behov for det.
Kan man arbejde med
psykiske problemer såsom f.eks. angst, vrede, manglende selvværd via
meditation?
Meditation og
buddhistisk praksis kan hjælpe med til at skabe mere klarhed i
bevidstheden, og kan også hjælpe til at sætte perspektiv på eventuelle
problemer. Der findes inden for buddhismen mange teknikker til at arbejde
med f.eks. angst/vrede/jegfølelse, men det er noget, man først giver sig i
kast med, når man har opnået en vis stabilitet i sin praksis. Derfor vil
begyndere typisk praktisere shamatha (åndedrætsmeditation) det første
lange stykke tid.
Det skal understreges,
at meditation ikke er terapi, selv om man af og til kan opleve en lignende
effekt.
Er det nødvendigt at
tro på reinkarnation for at være med i Rigpa?
Nej. Den Tibetanske
bog om livet og døden vil dog ikke efterlade megen tvivl i læserens
sind om, at Sogyal Rinpoche selv tror på reinkarnation, men det er på
ingen måde en forudsætning for at følge hans belæringer.
Hvem underviser i
Rigpa Danmark?
Per Pinholt er
seniorinstruktør og Malene Kaae og Mette Kyung er instruktører. De er alle
elever af Sogyal Rinpoche og har været det i mange år. Alt arbejde i Rigpa
Danmark er ulønnet og på frivillig basis.
Hvorfor undervises
der på Christiania?
Det er billigt og godt!
Vi deler bl.a. lokalet med en Tai Chi-skole, og lokalet er lyst og
rummeligt; se her. Lokalet er billigt, og prisen på vores kurser er nede
på et niveau, hvor vi håber alle vil have en chance for at være med.
Kan man undgå Pusher
Street, når man skal til undervisningslokalet?
Det kan man godt: se
nærmere på dette kort. Der er et Rigpa-skilt på døren til
undervisningslokalet. Indgangen til lokalet ligger lige over for
Woodstock, hvor stemningen til tider kan blive lettere animeret. Men det
skal siges, at vi er kommet i lokalet i årevis og aldrig har oplevet noget
ubehageligt.
Har Rigpa nogen
særlig politisk holdning?
Nej.
Om Sogyal Rinpoche
Er det rigtigt, at
Sogyal Rinpoche har spillet med i en Hollywoodfilm?
Ja. Han spillede en af
de tre munke, som opsøger en amerikansk dreng i filmen Little Buddha
af Bernardo Bertolucci (1993).
Hvor kan jeg møde
Sogyal Rinpoche?
Sogyal Rinpoche holder
foredrag mm. rundt om i verden: se hans kalender
her. Sogyal Rinpoche
leder desuden mange kurser, retreats mm. i Lerab Ling; se
her.
Hvor ofte kommer
Sogyal Rinpoche til Danmark?
Sogyal Rinpoche har
været i Danmark tre gange, senest da han i forbindelse med Dalai Lamas besøg
i 2003 holdt foredrag i Falkonersalen, men der foreligger ikke noget fast
årligt besøg, da hans kalender allerede er meget tæt. Men han besøger ofte
London, Berlin, Hamburg og Amsterdam, som jo ligger forholdsvis tæt på
København.
Hvad er Sogyal
Rinpoches vision for Rigpa?
Sogyal Rinpoches vision
er meget omfattende. Det følgende er et citat fra Den Tibetanske Bog om
Livet og Døden (s.371-72 i førsteudgaven):
”Læren fra alle verdens
mystiske retninger gør det klart, at der i os findes et kolossalt
kraftfelt, visdommens og medfølelsens kraft, kraften fra det som Kristus
kaldte Himlens Kongerige. Hvis vi lærer at bruge den – og dette er målet
for al stræben efter oplysning – kan den ikke blot omdanne os selv, men
også verden omkring os. Har der nogensinde været en tid, hvor brugen af
denne hellige kraft var mere afgørende eller mere påkrævet? Har der
nogensinde været en tid, hvor det var mere livsvigtigt at forstå det
særlige ved denne rene kraft, og hvordan den skal kanaliseres, og hvordan
den skal bruges for verdens skyld? Jeg beder til, at alle I der læser
denne bog må komme til at kende og tro på oplysningens kraft og komme til
at erkende sindets natur, for det at erkende sindets natur er i sit væsens
inderste at kalde en forståelse frem, der vil ændre hele éns livsanskuelse
og hjælpe én til naturligt og spontant at opdage og udvikle et medfølende
ønske om at tjene alle skabninger, ligesom det også vil føre til en
direkte viden om hvordan dette bedst kan gøres – med de færdigheder og
evner man nu engang har og under hensyntagen til de omstændigheder, man
befinder sig i. Jeg beder altså til, at I i jeres væsens inderste vil
komme til at kende den levende sandhed i disse ord af Nyoshul Khenpo:
Der kan opstå en ubesværet medfølelse for alle skabninger,
der ikke har erkendt deres sande natur. Så grænseløs er den, at hvis man
kunne udtrykke den i tårer, ville man græde uden ophør. Ikke blot
medfølelse, men også en kolossal behændighed og dygtighed kan fødes, når
man erkender sindets natur. Man befries også naturligt for al lidelse og
frygt, såsom frygten for fødsel, død og den midlertidige tilstand. Hvis
man skal omtale den fryd og lyksalighed, der opstår af denne erkendelse,
siges det af buddhaerne, at hvis man samlede verdens pragt, ville den ikke
engang udgøre en lille brøkdel af den lyksalighed, man oplever, når man
erkender sindets natur.”
